| |
|
|
|
Ofte er du som dyreejer unødigt nervøs forud for en operation, risikoen er i dag ganske lille. Når dit dyr skal opereres, bliver der i vid udstrækning brugt fuldstændig samme procedure som ved operation på et menneske.
Læs afsnittet om indlæggelse og bedøvelse for mere information om dette.
Operationsproceduren På Dyreklinikken Holger Danske foretager vi langt de fleste operationer. Dyrlæge Mogens Hansen har en meget stor operationserfaring fra sin tid på hospitaler som Aalborg Dyrehospital, Greve Dyrehospital og Værløse Dyreklinik. Derudover har Mogens Hansen været på utallige kurser vedrørende kirurgi. Vores veterinærsygeplejersker har alle 3 års uddannelse i bedøvelse, forberedelse til operation og overvågning under operation.
Af operationer, som foretages på Dyreklinikken Holger Danske, kan nævnes:- Alle standardoperationer som f.eks. sterilisation og kastration
- Knogleoperationer som f.eks. frakturer og hofteledsdysplasi
- Ledoperationer som f.eks. for ledmus og korsbåndsoverrivning
- Rygoperationer som f.eks. diskusprolaps og frakturer
- Bughuleoperationer som f.eks. fremmedlegemer, miltfjernelse og blæresten
- Brysthuleoperationer som f.eks. hjertefejl og lungelidelser
- Plastiske operationer ved store hudskader efter uheld eller hudkræft
- Komplicerede øreoperationer ved kroniske ørelidelser
Ved alle operationer bliver der taget meget hensyn til infektionsrisikoen. Operationerne foretages i et specielt lokale, hvor kun højt uddannet personale har adgang til. Lokalet bliver kun brugt til operation, og al anden behandling foretages i et tilstødende lokale.
Her en lille gennemgang af en operation:
- Patienten bedøves. For mere information se afsnit om indlæggelse og bedøvelse
- Patienten forberedes med barbering og grundig rensning og desinfektion af operationsområdet
- Dyrlægen får steril maske, hue, handsker og dragt på efter grundig rengøring af arme og hænder
- Patienten får steril afdækning på
- Operationen foretages med sterilt udstyr, mens en veterinærsygeplejerske overvåger patienten
- Efter operationen får patienten smertestillende behandling og anden relevant medicin
- Patienten ligger til opvågning under opsyn, hvor der checkes respiration og hjerte
Se mere: Fotogalleri fra operationsstuen
Såret skal have ro Det er særdeles vigtigt, at operationssåret får ro hele tiden. Det sikres ved en forbinding eller ved hjælp af en krave, der forhindrer dyret i at slikke i såret. Er der uhindret adgang, kan såret slikkes helt op og nødvendiggøre en ny operation.
Ofte vil en operation kræve medicinsk efterbehandling - for eksempel smertestillende medicin og medicin, der forhindrer infektion i såret. Det informerer klinikken om i forbindelse med hjemsendelsen, ligesom der gives skriftlig besked om medicindoseringen. Oftest skal dyret først starte på medicin dagen efter hjemsendelsen.I de fleste tilfælde skal stingene i et operationssår sidde i ti dage efter operationen. Det er inkluderet i prisen at få fjernet stingene - og besøget er samtidig en god lejlighed for dyrlægen til at kontrollere, at alt er, som det skal være.
Læs mere om pasning efter indlæggelse her.
Læs mere:  |
|
|